Select Page

Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Bulgakov’s Cat

Novel to be published by Rosinante on 17.01.2020

A birch tree. An author trying to stop writing. An incorruptible 5-year-old girl. A patient editor. An engineer lost in time. An exhibitionist giant cat with huge balls. An archangel from the order of housewives. Violence, death, sex, art, and love.

Bulgakov’s Cat is a lewd and sentimental defense of art and humanity. Not a pebble in your shoe, but a black pearl. Touching and obscene, fine and despairing. You won’t know whether to laugh, cry or masturbate.

Poetry and Other Forms of Defiance

 Short stories, Samleren, 2015

Two-hundred and forty pigs on coke on a golf course. A happy murderess in Paris. A human who wants to be a dog. Three graces from hell in variety show costumes. A horny, crying doctor at a train station. Twelve tipsy poets. An unfaithful bride. A Greek chorus and a blackberry bush. A little bell that rings.

Poetry and Other Forms of Defiance consists of sixteen short stories about defying the world and death, sorrow and illness. And one poem about insomnia.

“She has a formidable eye for all that she herself so precisely calls ‘hopelessly funny or strange or disgusting – and absolutely outrageous,’ but what is more, she manages to shape her vibrant, dynamic language so that the writing actually nestles itself up against every state of mind, every mood. That, in itself, is a triumph, a life-affirming revolt of language.” 

-Information

“But it is not defiance of the bitter or defiance of the rejected, nor is it the defiance of the anti-authority mooner. It is defiance as surplus energy, like life shouting from the rooftops and bubbly cheerfulness in spite of all adversity and misery. Adda Djørup’s writes so gushingly that it awakens even the sleepiest and cheers up even the most sad. But also so unrelentingly about the heavy stuff that even a stone would be moved.”

-Politiken

Novellesamlingen viser Adda Djørup som en af tidens fornemste forfattere, med et sprog, en stil, en perfektion, der ikke har mange sidestykker i dagens danske litteratur. Læs den bog! Igen og igen! Djørup er unik.

Torben Wendelboe

Litteratursiden

Ofte vil man sige, rosende: Jeg glemte, at det var en bog, jeg læste, fordi det var så spændende; jeg blev forført! Men her, lykkeligt, glemmer man ikke, at det er skrift, alt imens man forføres af handlingen, eller man forføres parallelt, luksuriøst skelende: Jeg ville hele tiden vide, hvad der gemte sig bag næste, opfindsomme hjørne, og samtidig blev jeg henrykt af skriftens sprællen – som er helt igennem litterær og aldrig forsøger at gøre sig usynlig for handlingens skyld.

Linea Maja Ernst

Weekendavisen

37 Postkort

Digte.
Samleren, 2011

 

37 postkort er en samling digte, diskret formet som postkort til levende og døde. Afsenderen er en kvinde med et barn i maven, som pludselig kommer ud i verden, tager sine første skridt, siger sine første ord. Omkring kvinden skifter scenen mellem Italien og Danmark, årstiderne kommer og går, mennesker lever og dør.

Hendes digte vil vitalisere fornemmelsen for liv – såvel det konkrete som det abstrakt almene, det kosmiske – og teksterne søger ofte at formulere sans for både det jordnære, det fjerne og det, der kunne være muligt. At livet kan leves mange steder og på mange måder: ”På hver piazza mødte man et liv man kunne have levet.” Det er ikke turisten, der har det syn. Det er en digter, som aktivt bruger alle de roller og masker, som tilværelsen byder én at bruge.

Erik Svendsen

Jyllands Posten

De flimrende forbindelser og det, der et sted omtales som »en altgennemstrømmende veghed« giver Adda Djørups digte deres paradoksale fjerlette vægt. At samstemme den ydre og den indre verden er en del af hendes postkort-projekt, der digt for digt samler sig til poetisk bæredygtighed og den slet ikke så indlysende eller lettilgængelige indsigt: ”man må elske det der er”. De 37 postkort er skrøbelige og holdbare på samme tid.

Jørgen Johansen

Berlingske Tidende

Respekt til Djørup for at kaste sig ud i en eksistentiel hvisken af cikader og eftermiddagslys. Det er dæmpet og vildt ambitiøst.

Olga Ravn

Information

Adda Djørup skriver forbandet, blændende smukt, sensitivt, rasende, skrøbeligt og nærværende sandt om livet på baggrund af graviditet og fødsel. Og selvom hun er snublende nær ved at blive banal her og der, så redder hun sig i land hver gang (og hvad er egentlig det banale hvis ikke almenmenneskeligt?). Og jeg kan uden forbehold sige, at med 37 postkort sidder vi med den bedste digtsamling i 2011.

Christian Stokbro Karlsen

Nordjyske

Digterinde Djørups 37 postkort rummer livet i al sin enkle storhed. Det er sansende, abstrakt og konkret på samme tid og et must-read for alle, der har prøvet at føde et barn. (Post)Kort og godt!

Maria Guldager

Litteratursiden.dk

Den mindste modstand

Roman
Samleren, 2009

 

Emma Dombernovsky, en kvinde i trediverne, har helt og holdent har indrettet sit liv for bedst muligt at kunne dyrke hvad hun selv kalder tænkningens minimalhedonisme: At tænke uden andet formål end det at nyde selve det at tænke. Emmas mand, JC, rejser væk i seks uger for at forske, og Emmas elskede farmor dør og efterlader hende et sommerhus i en mondæn ferieby. Her tilbringer hun en lang ferie, møder blandt andre en surfer og en rigmandsdatter på gennemrejse, og bliver ven med den lokale graver. Hun tænker, slår smut, overvejer hvad hun skal gøre af sin farmors urne og lader sig i øvrigt føre af tilfældet. Da efteråret nærmer sig, er hun gravid uden at vide hvem faderen til barnet er.

Bogen blev præmieret med EUs Litteraturpris, 2010

 

Emma har en last, som hun kalder ”tænkningens minimalhedonisme”. Kombineret med hendes formidable evne til at observere, bliver denne såkaldte last katalysator for nogle meget morsomme betragtninger. Disse var dog ingenting, hvis ikke Adda Djørup i så flot form lader sit arkaiske sprogbrug folde sig ud. Da Emmas figur samtidig er som skabt til at blive svøbt netop i et sådant sprog-greb, kan man simpelthen ikke ønske sig mere – fuldendt formstøbt!

Maria Guldager

Litteratursiden, Information

Det er et værk, som lever på en eminent situationsfremstilling; der er tale om punktnedslag i den menneskelige komedie. Nogle stærkt sansede, andre usentimentalt erkendende, irørt venlig men ikke brodfattig satire, og alle båret af en raffineret humor og et meget fint blik for menneskers på én gang rørende og fjollede gang på jorden. 

Preben Rasmussen

Dagbladene.dk

Adda Djørup skriver langt bedre end snart sagt alle de forfattere, der lever af spændingskurvens udslag op og ned. Det er simpelthen en udsøgt fornøjelse at være i selskab med unge Emma … Stilen er lettere arkaisk, altmodisch, og det hele emmer af overskud.

Erik Svendsen

Jyllands Posten

Adda Djørup skriver humoristisk, intelligent og elegant.

Mai Misfeldt

Berlingske Tidende

Den mindste modstand er en lille, men intens roman, der giver læseren selv noget at tænke over og får tankerne til at flyde. Djørup skriver fantastisk, højtideligt og dog usnobbet …

Christine Fur Poulsen

Fyns Stiftstidende

Hvis man begyndte
at spørge sig selv

 

Noveller
Samleren, 2007

 

I 16 noveller afsøges grænsen mellem det fantastiske og det realistiske: Tre børn udlever et trekantsdrama, en forbenet rationalist ser spøgelser, en senil kvinde skriver breve til en hemmelig elsker, en ung mor kører hver aften i s-tog iført kunstigt fuldskæg, en lektor føder farvestrålende fugle ud af munden, en danserinde opnår kunstnerisk perfektion og træder ud af virkeligheden, en torturbøddel nyder sit otium …

Bogen blev præmieret med Kunstfondens præmie for nyudgivelser, 2007

Det er bidende samfundskritik på et højt sprogligt niveau. Dér hvor de sproglige klicheer og den professionelle kynisme krakelerer. Det er faktisk svært at blive færdig med Adda Djørups bog, for man får som læser selv lyst til at begynde at spørge sig selv. 

Peter Nielsen

Information

Adda Djørup er en helt enestående stemme i yngre dansk litteratur … Adda Djørup kan skrive i lange sætninger, hun kan opbygge glidende passager, bratte skift, men også føre læseren ved skægget i sin skrifts drejende labyrintgange … Djørups noveller kan man blive ved med at vende tilbage til og hele tiden finde nyt i. Der er et stort talent på spil her, med og uden skæg.

Mai Misfeldt

Berlingske

Adda Djørup fortæller 16 røverhistorier fulde af ynde, ælde og sproglige forvandlingsnumre. Hendes novellesamling er en guddommelig lille hjerteknuser, der efterlader læseren med bankende længsel: mere!

Lise Garsdal

Politiken

På forsiden af Adda Djørups novellesamling Hvis man begyndte at spørge sig selv er forfatteren afbilledet påført et stort sort skæg – som en påmindelse om, at forfatteren er en sand jonglør, der frit kan vælge, hvilke roller hun vil sætte i spil.

Karina Søby Madsen

readme.dk

Hvis man begyndte at spørge sig selv, om litteraturen er død til fordel for biografier og smålitterære tivolifænomener, skal man blot læse Adda Djørups prosadebut.

Stefan Kjerkegaard

Sentura

Monsieurs monologer

 

Digte, Samleren, 2005

 

Monsieur er en demiurglignende figur, udstyret med en god portion humor og en nagende bevidsthed om sin egen fiktive karakter.

Ikke sådan at slippe. Og frem for alt morsomt og intelligent. Det er ret længe siden, vi har set en så egensindigt anderledes, litterært nærmest fuldmoden debut. 

Erik Skyum

Information

Adda Djørup debuterer med storcharmerende og tænksomme prosadigte.

Mikkel Bruun Zangenberg

Politiken

Lad os håbe, at Adda Djørup snart følger op på denne formidable debut og skriver om, hvad der sker når Monsieur opløses i virkelighed.

Stefan Kjerkegaard

Sentura

Digtere leger først og fremmest med sproget, med ordene. Det har Adda Djørup et åbenbart talent for. Hun er også god til at lege med attituder og ikke bleg for at lege med alvoren.

Erik Svendsen

Jyllandsposten